|
EigaI 2004 startede jeg sammen med Anders Pugé filmsitet Eiga, der omhandler asiatisk film og anime. Dengang kendte en del måske nok Dragon Ball, men udbredelsen af japanske karatekæmpere og spøgelsespiger med langt, sort hår var slet ikke, som den er i dag. Redaktionen var en opsamling af tidligere kolleger fra blandt andet Movieboxen, som alle var bidt af asiatisk film. Fra begyndelsen var det meningen at jeg blot skulle stå for design, programmering og lidt korrekturlæsning, men jeg endte med at fungere som redaktionssekretær, der var indeover alle aspekter af sitet, og selv bidrog med tekster. Eiga eksisterer stadig og er ikke officielt lukket, omend der ikke har været aktivitet længe. Måske vender vi stærkt tilbage engang... Ghost In The Shell, en generel favoritserie - her anmeldelse af fortsættelsen på Eiga.
|