Spilmuseet

Siden jeg som barn fik muligheden for at spille computerspil (pong-konsoller, startede det med), har jeg været fascineret af mediet. Sikkert ikke mere end så mange andre, men interessen har holdt ved; både for de nye og de gamle spil. Kombinationen af samlermani og ærgelsen over branchens brug-og-smid-væk-mentalitet, førte til at jeg i første omgang samlede på konsoller og spil, for derefter at tage skridtet til arcademaskiner. Så var der ingen vej tilbage...

I 2002 åbnede jeg Sporup Arcade Museum sammen med min far og nabo, som verdens eneste "rigtige" museum for gamle arcademaskiner. Det var 50 maskiner i en ombygget lade, men nok til at nostalgien og gensynets glæde prægede tusindvis af gæster gennem årene og en masse mediedækning. Undervejs lærte vi hvor skidt situationen var med de gamle maskiner, og satte derfor som mål at nå at redde så meget som muligt, inden det var for sent. I skrivende stund er det blevet til omkring 800 komplette arcademaskiner og 3.000 arcadespil.

Efter seks sæsoner lukkede vi museet i Sporup i efteråret 2007 efter Favrskov Kommune bevidst snød og modarbejdede os gennem en længere periode. Godt et år senere genåbnede vi som Spilmuseet i Ikast, hvor vi nu har meget mere plads og har udvidet udstillingen til at indeholde konsoller, computere og andre spilrelaterede ting. Museet råder i dag over verdens største spilsamling, og har de sidste år kæmpet med Folketinget og Kulturministeriet for officielt at varetage opgaven med indsamling, bevaring og tilgængeliggørelse af spilmediet, som stadig syltes i statslig regi.